Drop-In møde: Ansvar og roller

TUBA-afdeling: 
Tidspunkt: 
Mandag, 18 september, 2017 -
16:00 til 17:30

- Hvorfor har jeg så svært ved at slippe kontrollen? Hvorfor tager jeg altid ansvaret på mine skuldre?

Få viden om, hvordan din opvækst i en familie med misbrug kan påvirke, hvordan du er og oplever verden i dag. Ansvar og roller er temaerne, vi griber fat i denne eftermiddag.

Har du svært ved at slippe ansvaret i hverdagen? Lær mere om det store behov for kontrol og ansvar, der kan følge en, når man er vokset op i en misbrugsfamilie. Vi vil arbejde med, hvad du kan gøre for at ændre det, så du kan leve et liv, hvor urimelige krav og behov ikke styrer din hverdag.

Drop-in betyder, at du bare kan møde op uden at melde dig til først. Mødet er et undervisningstilbud og ikke terapi, det henvender sig til unge i TUBAs målgruppe (14-35 år) og er gratis. Du er velkommen til at lytte og lade dig inspirere af oplæggene og de andre unges fortællinger. Du kan også deltage i snakken med det, du oplever i din hverdag.

Vi glæder os til at se dig!