Drop-In møde: Livet i en misbrugsfamilie

TUBA-afdeling: 
Tidspunkt: 
Torsdag, 14 september, 2017 -
16:00 til 17:30

- Hvilke konsekvenser kan det have at være barn af en misbruger? Hvordan forholder jeg mig til min drikkende forælder? Hvordan kan jeg slippe de mønstre, jeg har med mig fra min opvækst?

Få viden om, hvordan din opvækst i en familie med misbrug kan påvirke, hvordan du er og oplever verden i dag. Livet i en misbrugsfamilie er temaet, vi griber fat i denne dag.

I familier med misbrugsproblemer hersker der bestemte mønstre. Mønstre der ofte har negativ karakter. Få mere viden om, de mønstre der opstår, når man kommer fra en misbrugsfamilie og vigtigst; hvad du kan gøre for at ændre dem. 

Drop-in betyder, at du bare kan møde op uden at melde dig til først. Arrangementet er et undervisningstilbud og ikke terapi, det henvender sig til unge i TUBAs målgruppe (14-35 år) og er gratis. Du er velkommen til at lytte og lade dig inspirere af oplæggene og de andre unges fortællinger. Du kan også deltage i snakken med det, du oplever i din hverdag.

Vi glæder os til at se dig.