Terapi i TUBA

Mange unge henvender sig til TUBA, fordi de er bekymrede over deres følelser, tanker og reaktioner i bestemte situationer. I TUBA kan vi hjælpe dig med at forstå og håndtere dine følelser, tanker og reaktioner. Samtaler i TUBA sætter fokus på, hvordan du ser på dit liv, og på hvordan du får et liv, der er tilfredsstilende for dig.
Mange unge, der kommer i TUBA, oplever, at de mangler viden om, hvordan de skal tackle livets almindelige problemer. Et samtaleforløb i TUBA giver dig mulighed for at drøfte emner som f.eks. hvordan du tackler lavt selvværd, manglende selvtillid, konflikter, parforhold, at være alene, at leve med en forælder, der har et misbrugsproblem osv.
Vi gør os umage for, at du oplever TUBA som et trygt sted, hvor der er plads til at tale om det, du har på hjerte.

Se mere i videoen om at komme i TUBA for første gang.

Individuel terapi

Individuel terapi er et samtaleforløb, hvor du og en terapeut udelukkende arbejder på, at du får det bedre.

Gruppeterapi

Gruppeterapi er et forløb, hvor du arbejder, sammen med andre unge, der også er vokset op i en familie med misbrugsproblemer.  To terapueter leder gruppeterapien og støtter den enkelte i at bruge gruppen på bedst mulig måde.

Skypeterapi

Skypeterapi er en rolig og sikker måde, hvorpå du kan få et terapiforløb via videoopkald med din terapeut hjemme fra din egen computer.

TUBA35+

TUBA 35+ er et tilbud til dig over 35 år. Du kan deltage i TUBAs terapi og rådgivning mod en mindre egenbetaling.

Vi siger det ikke til nogen

Når du går i TUBA, siger vi det ikke til nogen. TUBA er dit sted, og det er vigtigt, at du kan være helt tryg ved, at de oplysninger, du fortæller, ikke lander andre steder end her. Du går hos os anonymt, og alle medarbejdere og frivillige har tavshedspligt. Det vil sige, at vi ikke fortæller dine forældre, skole, læge, socialforvaltning eller andre om, at du går her - medmindre du er under 18, læs mere...